Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Coronavirus

Kære forældre

Vi er kommet godt i gang efter sommerferien, og det er en fornøjelse at se.

Før sommerferien lærte vi en række regler for, hvordan vi omgås hinanden, mens corona er i omløb. De regler gælder stadig, for corona er her endnu.

Derfor har jeg også en stor bøn til jer og jeres børn, for vi oplever desværre, at nogle glemmer reglerne lidt.

Der er mange ting vi er startet op med igen, hvor der er flere børn og forældre samlet - f.eks. forældremøder og fritidsaktiviteter. Jeg kan derfor godt forstå, hvis man som forælder kan undre sig over, at der er restriktioner i dagligdagen i institutionerne, mens der samtidig er aktiviteter med flere børn og mennesker i fritiden og om aftenen. Men det er det store fokus på hygiejne i vores institutioner, der blandt andet gør det muligt at gennemføre og fastholde en genåbning af Danmark.

Stevns Kommune har hele tiden ligget lavt i smittestatistikken, og det har vi, fordi vi har været gode til at overholde reglerne og passe på hinanden i hverdagen. Det skal vi blive ved med, for ellers er der stor risiko, at pilen vender for Stevns, og vi har jo desværre set rundt omkring i Danmark på det seneste, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej. Hvor lidt der skal til.

Konsekvensen af stigende smittetal og karantæne er jo desværre, at flere børn ikke komme i dagtilbud eller skole, forældre som ikke kan passe deres arbejde, så lad os gå sammen om at undgå, at det sker.

Derfor: Husk nu de coronaregler, for de er her af en årsag, og den årsag er ikke forsvundet hen over sommeren - desværre.

Gode coronaregler:

  1. Vask hænder eller sprit af før og efter, du aflevere/henter dit barn
  2. Overhold de lokale regler for at aflevere og hente
  3. Hold øje med beskeder fra dit dagtilbud eller skole
  4. Tag det med et smil, hvis nogle skulle minde dig om reglerne såfremt, du skulle glemme det
  5. Følg personalet anvisninger, også hvis du synes de er fjollede

Venlig hilsen
Daniel Gottrup
Centerchef, Børn & Læring