MENU
Aula_close Layer 1

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi

Værdigrelsæt

Vision

Strøbyskolens overordnede vision er, i samarbejde med forældre og elever, at være en udviklende og inkluderende folkeskole – et fællesskab bestående af skole, forældre og elever, med plads til den enkelte, hvor der er fokus på både faglighed og trivsel.

Strøbyskolens værdier bygger på

  • Faglighed & læring
  • Fællesskab & respekt for hinanden
  • Ansvar & forpligtende samarbejde
  • Engagement & motivation
  • Udvikling & nytænkning

Vi ønsker derfor i forhold til trivsel at skabe en skole hvor
”Vi” er i denne rapport at betegne som Strøbyskolens elever og ansatte i samarbejde med forældrene.

  • Vi løbende hen over et skoleår har, trivsel på skemaet, hvor vi underviser i forebyggelse af manuel og digital mobning. Dette sker med afsæt i ”Red Barnets” trivselsforløb, DropMob.
  • Vi udvikler og udfordrer elevernes faglige og sociale kundskaber.
  • Vi fremmer et sundt læringsmiljø med arbejdsro og respekt for hinanden.
  • Vi trives og føler os trygge i et anerkendende fællesskab.
  • Vi indgår i sociale fællesskaber, hvor alle har nogen at lege eller være sammen med.
  • Vi har tillid til at tale med hinanden – også om det der er svært.
  • Vi ser og hjælper hinanden og altid i en positiv tone.
  • Vi respekterer, når kammerater siger fra.
  • Vi har respekt for mangfoldighed og forskellighed.
  • Vi er anerkendende og rummelige over for hinanden.
  • Vi passer på hinanden og skolen.

Kerneværdier for høj trivsel og god adfærd

  • Fællesskab
  • Tillid
  • Anerkendelse
  • Respekt
  • Tryghed
  • Positivitet
  • Relationer
  • God tone

Strøbyskolens antimobbestrategi

Stående på skuldrene af ”Red Barnets” materiale, DropMob.

Formål

At sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle har ansvar for at forebygge og reagere på. 

Skolens praksis

  • Vi er nysgerrige på hinandens trivsel – og tager ansvar.
  • Vi behandler hinanden ordentligt og med respekt for forskellighed.
  • Vi inviterer hinanden ind i fællesskabet, så ingen føler sig alene.
  • Vi bruger et pænt, anerkendende og respektfuldt sprog.
  • Vi skaber tillidsfulde miljøer, hvor det er naturligt at tale om det, der er svært.
  • Vi lærer af erfaringer og skaber bedre trivsel for alle.
  • Vi bruger tid til den enkelte som en del af fællesskabet.
  • Vi, i samarbejde mellem skole og hjem, tager hånd om evt. mistrivsel.
  • Vi tager ansvar for klassens elever og sociale liv.

Temperaturmåling

Vi tager ”temperaturen” på elevernes trivsel mindst 1-2 gange om året, via observationer, elevsamtaler og det almene relations arbejde. Ligeledes sker det ved den nationale trivselsmåling. Derudover kan man anvende online-materialet fra ”Red Barnet”, sociogrammer, m.m og efter behov i de enkelte klasser eller årgange og i samarbejde med skolens inklusionsvejleder og AKT-lærere (Adfærd, Kontakt & Trivsel).

Resultaterne fra trivselsmålingerne inddrages i udarbejdelse af handleplaner for elever og klasser med henblik på at vedligeholde og fremme trivslen.

Hvert årgangsteam opsætter mål og handlinger for trivslen, mindst en gang årligt.

For at undgå mobning, sættes der ind omkring forebyggelse af mobning, ved at
Styrke fællesskabet - gode fællesskaber hindrer mobning. Fællesskabet inkluderer såvel forældre som lærere, pædagoger og ledere. Derfor har vi hver især et ansvar og ejerskab til opgaven, der ligger i at undgå mobning og at vi fælles står sammen imod mobning. Forældrene har opgaven i hjemmet og personalet har det i skolen.

Hvis vi skal bekæmpe mobning, kræver det et miljø, hvor alle børn er med i fællesskabet. Vi forebygger ved at sætte trivsel på skemaet, hvor vi underviser i, hvad mobning er og hvordan vi undgår det. Herunder også den digitale mobning. 

Skolen har tillige mindst en temadag om året på hver årgang med fokus på trivsel, fællesskab og mobning. Dette arrangeres og koordineres i et samarbejde mellem teamet og skolens AKT og trivselslærere på den enkelte årgang eller afdeling.

Hvis et barn føler sig mobbet, skal

  • Barnet/voksne/andre børn, gøre de voksne (forældrene, pædagoger og lærere) opmærksomme på mistrivslen.
  • Forældre, lærere og pædagoger - på baggrund af en undersøgende tilgang til barnets trivsel i fællesskabet - aftale en handleplan, hvis formål er at understøtte barnets trivsel som en del af klassens fællesskab.
  • Alle børn og alle situationer er forskellige, og derfor vil den enkelte situation behandles individuelt.
  • Hvis et barn oplever at andre børn bliver mobbet, skal:
  • Barnet, gøre de voksne (forældrene, pædagoger og lærere) opmærksomme på mobberiet.  

Sådan arbejder vi forebyggende mod mobning

Alle medarbejdere

  • Har sat sig ind i skolens værdiregelsæt og ordensregler samt skolens antimobbestrategi.
  • Har pligt til at informere teamet og nærmeste leder ved oplevelse af konkrete problemer.

Ledelse

  • Sørger for, at årlige trivselsundersøgelser for eleverne bliver gennemført.
  • Sørger for, at elevrådene drøfter skolens forebyggelse af mobning

Kontaktlærer/Klasselærer/klasseteam

  • Skal have en god og opmærksom relation til (kontakt)eleverne.
  • Gennemgår skolens værdier, ordensregler og antimobbestrategi med klassen.
  • Sætter tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler om trivsel.
  • Laver fællesskabsfremmende aktiviteter.
  • Bruger resultaterne af trivselsundersøgelsen.
  • Arbejder med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor.

Alle klassens lærere og pædagoger

  • Er opmærksomme på klassens og den enkelte elevs trivsel.
  • Er opmærksomme på sproget i klassen.
  • Laver klasseregler sammen med klassen ved skolestart og får dem hængt op.
  • Tager ansvar for gruppedannelse og elevers placering i rummet. 
  • Sørger for, at ”god klasserumskultur” bliver drøftet i klassen/kontaktholdet.

Klasser og enkelt-elever

  • Lever op til skolens værdier, deltager i skolens fællesskab, opfører sig med respekt, viser hensyn og overholder i øvrigt ordensreglerne.
  • Sørger for, at klassearrangementer er for alle.
  • Siger fra over for drilleri og mobning.
  • Opretholder en god tone, også på de sociale medier og deler ikke billeder af andre.
  • Inddrager lærere/pædagoger/nærmeste leder ved den mindste mistanke om mobning.

Forældrene

  • Er det gode eksempel som voksen og opretholder den gode tone overfor andre forældre, elever og skolens personale, både i og udenfor skolen.
  • Er opmærksomme på at både fysisk og digital kommunikation kan opleves forskelligt og der oftest er flere sider af samme sag.
  • Kontakter de respektive forældre og skolen i retmæssige rækkefølge: Lærer, team, evt. AKT, evt. leder, hvis man har mistanke om mobning.

Definition og Håndtering af mobning i praksis

Definition på mobning

Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde:
”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid (som defineres som; månedsvis), bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer”.

Helle Rabøl Hansen ”Antimobbekonsulent” fra ”Projekt Mobbeland” har følgende definition:
”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være”.

Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Drilleri

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: ” Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt”.
Men det er ikke sikkert at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikter

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt  eller er oppe at slås. Konflikter kan også være positive, hvis man kommer fælles videre.

Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.

Definition på digital mobning

Digital mobning er når mobning foregår over nettet eller via mobiltelefonen. Grundlæggende handler mobning altid om det samme, nemlig at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet eller gjort grin med. Men digital mobning på net og mobil har særlige kendetegn, som kan gøre mobning værre.

Kendetegn ved digital mobning

  • Tonen kan blive hårdere end i skolegården, fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
  • Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed og fred hjemme på værelset.
  • Dem, der mobber, kan være anonyme. Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
  • Mobning kan være usynlig for de voksne. Mobning på net og mobil kan være svær af håndtere, for dem, som det går ud over.

Derfor er det vigtigt at forebygge, at medierne bruges til at chikanere eller udelukke andre. Mobning på net og mobil kan være svær at håndtere, for dem, som det går ud over.

Handleplan – hvad gør vi? 

Her anvendes bl.a. Parentesmetoden v/Helle Rabøl Hansen

Hvad gør lærere/pædagoger?

Hvis forældrene henvender sig om mobning skal der senest 10 arbejdsdage efter laves en handleplan for det kommende forløb, dette er lovpligtigt. Handleplanen kan altid justeres efter vurderingen af sagens alvorlighed.

I en konkret sag vil de følgende punkter blive anvendt i rækkefølge eller efter behov og kommunikationsgangen er her:

  1. Lærer/Teamet
  2. Evt. AKT  
  3. Evt. nærmeste leder

Som træffer beslutning om handleplan for forløbet senest 10 arbejdsdage efter henvendelsen. Teamet eller AKT taler derfor med de involverede børn enten enkeltvis eller samlet og teamet eller AKT informerer forældrene og lægger handleplanen i klasseloggen.

Hvad kan du som forælder gøre, hvis du oplever dit barn bliver mobbet

  • Spørg ind til dit barns oplevelse: Hvor, hvornår, hvordan og hvem.
  • Tal pænt om kammerater, forældre, pædagoger og lærere i børnenes påhør.
  • Hjælp dit barn med nogle redskaber til at håndtere den konkrete situation.
  • Kontakt først og fremmest dit barns kontaktlærer, dernæst hvis behovet er der; AKT eller pædagog, herefter evt. skolen ledelse, hvis problemet ikke løser sig.
  • Vær opmærksom på, at jeres fokus er på ét barn – skolens fokus er på alle elevers trivsel.

Hvad kan du som elev i klassen gøre

  • Hvis du oplever, at en kammerat i din klasse bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke ignorerer det og lader som ingenting:
  • Gør, hvad du kan for at stoppe mobningen, uden selv at blive en del af konflikten.
  • Gå imod dem der mobber og tag dig af den det går ud over.
  • Fortæl det til en voksen – lærer/pædagog/forælder.

DROP MOB

Billede - Dropmob banner (c) Red Barnet

Nedenstående punkter er  elever, personale og forældre enige om skal efterleves.

Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre eleverne

  • De voksne skal støtte udvikling af elevernes sociale kompetencer og sikre at alle har nogle at være sammen med.
  • Lærere, forældre og pædagoger skal fortsætte med at være OBS! Og vise interesse for elevernes trivsel.
  • Lærere, forældre og pædagoger skal sørge for, at eleverne har et trygt rum til at tale om deres problemer.
  • Elevsamtaler og optimering af forældrerelationer, forældre imellem.
  • Forældre, pædagoger og lærere taler sammen om Klassearrangementer, legeaftaler, sociale arrangementer og lignende.
  • Forældrene taler med børnene og deltager aktivt i skole/hjem samarbejdet samt fællesarrangementer.
  • Forældrene kender til og følger skolens anvisning om positiv italesættelse af elever og lærere.
  • De voksne skal tale ordentligt om børn, forældre og skolen.

Sådan styrker eleverne fællesskabet i klassen/holdet

  • Inviterer andre med i legen/aktiviteten.
  • Lege/være meget sammen, både drenge og piger.
  • Acceptere at alle er forskellige og respektere hinanden
  • Vi tager konflikter ”ansigt til ansigt”, fordi man ikke kan se hinandens reaktion på kommentar på nettet.
  • Vi accepterer et STOP! Og siger fra overfor dem der mobber.
  • Viser interesse for andre, også de der ikke er bedste vennerne.
  • Arbejdsro i undervisningen og vent på at få ordet.
  • Vi tilgiver hinanden så gamle konflikter ikke blusser op igen.
  • Lytter aktivt i og udenfor undervisningen.
  • Lærerne orienterer om mobning både i cyberspace, fysisk, psykisk, konsekvenser af mobning, forskellen på drilleri og mobning.
  • Lærerne igangsætter sociale aktiviteter, lege og teambuilding.
  • Trivselstid i klassen med AKT.
  • Kønsopdelte-snakke i klassen og gode dialoger i kontaktgrupperne.
  • At hver elev har en ”buddy” som man skriver til når ens ”buddy” er syg og tager materialer fra til ens ”buddy.”
  • Eleverne kender ledelsen og vi er opmærksomme på mærkedage, såsom fødselsdage, konfirmation, mm.

Sådan hjælper elever og ansatte på skolen hinanden

  • Gå imellem uden at blive en del af konflikten. Tydeligt og venligt bede om det vi vil have.
  • Tale med den der mobber om, hvordan han/hun har det.
  • Stå sammen imod mobning.
  • Tage en snak med de børn der er involveret i konflikten sammen med en voksen.
  • Gå til en du stoler på.
  • Taler ordentligt.
  • Regler gælder også på de sociale medier.
  • Tag fat i en voksen, hvis du oplever noget uretfærdigt.
  • Vi løser ikke konflikter via de sociale medier.
  • Synlig gård/gang-vagt inde og ude.
  • Ved at være en god kammerat
  • Venlighed, rummelighed, anerkendende, positiv, opmærksomhed, sprog.
  • Frikvarterssnak.


Handleplan i praksis, i forhold til mobning, kan organiseres med følgende metoder

Værktøjskasse med mulige metoder:

  • Parentesmetoden (af Helle Rabøll Hansen) - tænkestrategier mod mobning.
  • AKT-modellen, frit efter LP-modellen.
  • De Tre Huse-modellen, til samtale med/om barnet.

Parentesmetoden, kort fortalt

Metoden arbejder på at styrke hele skoleklassens sociale liv. Herunder forstås at blikket rettes mod kulturen i klassen og ikke imod individet. Det vi som mennesker og i dette tilfælde børn - skaber sammen. Hvad er det for et vi? Og hvad stiller man op når dette vi, bliver til et mobbende vi? Man sætter i første omgang simpelthen parentes om aktanterne (mobber og de(n) mobbede) og sætter fokus på klassefællesskabet og hvad der er på spil, for efter en gennemgang af dette at vende tilbage til de(n) ramte personer og herefter handle på, hvordan de kan støttes ekstra i processen, efter klassens sociale liv er kigget efter i sømmene. Det er de relationelle mønstre i klassen, der skal kigges efter, når der skal interveneres. Dette fordi hele klassen rammes, når der udvikles mobbemønstre. Tilstedeværelse af angst og ensomhed er ofte mobningens tvilling og vil derfor også ofte være på spil i en klasse med mobbemønstre. Der opstår social eksklusionsangst, når vores længsel efter at være en del af fællesskabet, trues. Skolevægring er ofte en konsekvens af det.

Handleplan - arbejdsark

  • Trin 1:  Knytter sig til sagens start. Her udveksles der oplysninger om hvad der er sket, hvem der er involveret. Herefter sættes der parentes () om de nævnte personer.
  • Trin 2: Består af en række spørgsmål rettet mod klassen. Spørgsmålene handler om klassens sociale liv. Formålet er at øge viden om forskellige forhold i klassen, som synes at kunne udgøre konkrete betingelser og betydninger for elevernes individuelle og fælles handlinger i klassen.
  • Trin 3: Besvarelserne fra trin 2 bruges som baggrund for de konkrete beslutninger om aktiviteter, der udfordrer sociale processer i klassen, som isolerer eller udstøder enkelte elever eller elevgrupper.
  • Trin 4: Parentesen ophæves, og nu arbejder teamet på, hvordan enkelte elever hjælpes og støttes i processen.


Samtale/aftale-ark til teamet

  • 1. trin: Sagen drøftes
    Hvad drejer sagen sig om?
    Hvem drejer sagen sig om?
    Sæt parentes om aktanterne
      
  • 2. trin: Klassens sociale portræt udarbejdes (den beskrivende del)
    Hvad synes det (u)formelle fællesskab at være optaget af i øjeblikket? (Hvilke lege, interesser eller aktiviteter finder sted?)
    Har eleverne delt sig op i uformelle grupper?
    Hvordan kan gruppernes aktiviteter beskrives?
    Er der ensomme elever/går rundt alene?
    Er der konflikter og magtkampe i elevgrup-pen, som har bidt sig fast?
    Er der anspændthed mellem eleverne? (Elev-er der holder sig tilbage også skolefagligt? Skolevægring? Tavse elever?
    Hvordan fordeler mulig skolelyst/lede sig i elevgruppen?
    Hvordan kan relationerne mellem lærer-pædagog-teamet og elev-gruppen beskrives?
    Hvordan samarbejder lærer-pædagog-teamet indbyrdes om klassens sociale liv?
    Har der været hyppige lærer/elev-skift?
    Etc…?
      
  • 3. trin: mulige beslutninger om tiltag ud fra besvarelser af spørgsmål på trin 2 (den handlende del)
    Fokusere på sammenholdsaktiviteter for klassen ved intensivering og styrkelse af fællesskabende didaktikker.
    Udfordre isolation og ensomhed i klassen
    ”Ny start” i form af at overskride gamle konflikter og fjendskaber i elevgruppen.
    Igangsætte initiativer for at udvikle mere dynamiske relationer mellem lærere og elever.
    Igangsætte initiativer for at styrke samarbejdet i lærer-pædagog-teamet. Eventuelt ny sammensætning af teamet?
    Forældregruppen/kontaktforældre opfordres til at igangsætte fælles lege- og aktivitetsaftaler
    Etc..??
      
  • Trin 4: tilbage til den eller de direkte ramte personer (den handlende del)
    Hvordan kan de(n) ramte person(er) støttes (ekstra) i processen?

AKT-modellen

En model der...

  • gør udfordringen konkret
  • belyser de faktorer der fastholder problemet
  • sætter spot på det der lykkes
  • finder handlemuligheder

 Analysedel
Formulering af problemstilling
Målformulering
Indhentning af information
Analyse og refleksion

Strategi- og handledel
Udvikling af strategier og tiltag
Gennemførelse af valgte strategier
Evaluering
Revidering

Anvendelse
Man starter med at sætte udfordringen (ex: lille Børge) i midten, og kigger så på årsagerne til at ”lille Børge” er en udfordring (de opretholdende faktorer) og herefter, hvad der skal undgås og hvilke tiltag, der skal til for at ændre adfærden/rammerne.

De tre huse-modellen

De Tre huse-modellen, et redskab til den mundtlige børnesamtale.

Billede - De tre huse
Anvendelse
Man starter i det lyserøde hus som hedder: ”Fungerer.”
Så går man i det blå hus som hedder: ”Bekymrer.”
Til sidst i det grønne hus som hedder: ”Håb/drømme/tiltag.”

Dokumenter

Klagevejledning til forældre og elever

Shape Created with Sketch.