Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Et opdateret UNI-login

Den øgede anvendelse af digitale løsninger betyder, at der løbende stilles nye krav til it- og datasikkerheden i undervisningssektoren.

Nye elever, forældre og medarbejdere vil fortsat få et brugernavn og adgangskode af Unilogin ved skolestart. Fremover vil man dog blive bedt om at ændre adgangskoden, første gang man logger ind. En adgangskode til Unilogin er personlig og tager form afhængigt af elevens klassetrin.

  • 0. – 3. klasse får en adgangskode bestående af fire tegn (tal og/eller bogstaver).
    Eleven kan ikke selv ændre denne adgangskode.
      
  • 4. – 6. klasse får en adgangskode bestående af et sammensat ord med små og store bogstaver.
    Eleven kan selv ændre denne adgangskode.
      
  • 7. – 9. klasse og personalet får en adgangskode med både ord og tal samt store og små bogstaver.
    Brugeren kan selv ændre denne adgangskode.

Adgangskoder til Unilogin bliver altså nemmere at huske for de yngre elever, og adgangskoderne modnes i takt med, at eleven bliver ældre.

En central del af den nye politik for adgangskoder er, at en adgangskode er personlig og privat: Det er eleven selv, som får tildelt en adgangskode, og det er eleven selv, der kan bede om en ny.

Medarbejdere kan dermed ikke længere opbevare lister med elevernes adgangskoder, ligesom medarbejdere heller ikke selv kan give en elev en adgangskode eller bestemme, hvad adgangskoden skal være. Medarbejdere kan udelukkende nulstille elevens adgangskode.

Som forælder kan du også nulstille dit barns adgangskode, hvis I har behov for det.

Læse mere i nedenstående vejledninger.

Dokumenter

Info til forældre.pdf

Shape Created with Sketch.

Info til personale.pdf

Shape Created with Sketch.

Info til elever.pdf

Shape Created with Sketch.